Danish
English

Indendørsmester i teknik til Engineering afdeling

7870 Roslev, Glyngøre, - Produktudvikling

Product Engineer til Washpowers Engineering-afdeling

Vil du være med til at sikre produktionsgrundlaget i en dansk vækstvirksomhed? Har du styr på tekniske løsninger? Vil du have en hverdag hvor du arbejder i spændet mellem kunder, produktion og Engineering? Så læs videre her!

Hos Washpower har vi en ambitiøs vækststrategi, der indebærer løbende forbedring af vores produktportefølje og vores samarbejde med kunder og leverandører omkring nye produkter. Ligeledes har vi behov for at sikre at vores produkter dokumenteres til vores kunder, forhandlere, support og servicefunktion på en effektiv måde.

Vi søger derfor en Product Engineer til at indgå i vores Engineering-afdeling, der sammen med resten af teamet i afdelingen, har det produkttekniske ansvar for vores produkter.  

Dine hovedopgaver vil være:

  • Projektledelse på mindre projekter ved indkøring af nye produkter til produktion og på kundeprojekter
  • Fremstilling og opdatering af tegningsgrundlaget i Solid Works
  • Udarbejdelse af produktdokumentation samt sikring af stamdata
  • Deltage i efterkalkulationer og omkostningsoptimering
  • Kontakt og teknisk specificering hos underleverandører – primært laserskæring, buk og svejsning
  • Understøtte produktion, support og service med produktviden

Kvalifikationer:
Da du får en stor berøringsflade, både internt og eksternt, er det vigtigt at du er god til at samarbejde. Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med at indkøre nye produkter eller tekniske løsninger. Du har også meget gerne erfaring med kundekontakt, hvor du har sikret at specifikationer og krav kommer hjem til egen organisation.

Der kan være flere uddannelsesmæssige indgange til stillingen, måske er du teknolog, teknisk designer, maskinmester eller ingeniør, eller du har opnået tilsvarende viden uden formel uddannelse – det vigtige er at du har nogle års erfaring med nogle af hovedopgaverne.

Vi tegner vores produkter i Solid Works og du skal som minimum have en grundlæggende forståelse for hvordan Solid Works er bygget op, og dermed kunne oprette nye parter, drawings og assemblys. Ligeledes forventer vi at du har kendskab til sheet-metal-funktionerne.

Optimalt er du i stand til at skrive produktdokumentation som manualer osv. på engelsk, eller har mod på at lære det. Kendskab til ruter og styklister i ERP-systemer vægtes højt.

Der kan lejlighedsvist forekomme rejseaktivitet til besøg hos brugere, kundemøder og andre aktiviteter. 

Færdigheder:

  • Dansk i skrift og tale
  • Engelsk i skrift og tale
  • Bruger af Solid Works
  • Bruger af Office pakken

Vi kan tilbyde:
En spændene hverdag i en virksomhed i rivende udvikling, hvor du har stor mulighed for at sætte dit præg på den måde vi arbejder på. Du bliver en del af en virksomhed hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt via kurser og opgaver. Vi har alm. Goder som kantineordning, fritvalgskonto og pension. Vi har en flad struktur, og en hverdag med masser af humor.

Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Nicolaj Hougaard Siig på telefonnummer 9272 1051

Vi vurderer løbende ansøgere men venter gerne på den rigtige, søg derfor så snart som muligt.

Washpower A/S fremstiller og forhandler rengøringsudstyr til kyllinge- og svineproducenter, hvor vi er markedsledende. Produkterne sælges på 35 markeder, hvoraf ca. 60% er eksport. Vi er ca. 45 stærkt motiverede medarbejdere som hver dag arbejder målrettet for at udvide vores markedsposition.
Vi gør os umage for at skabe et arbejdsmiljø, som sikrer grobund for arbejdsglæde og lysten til at gøre en forskel i hverdagen.