Danish
English

Økonomielev med hovedet fuld af tal

7870 Roslev, Glyngøre,

Washpower søger økonomielev med hovedet fuld af tal

Elsker du at arbejde med tal og besidder du stærke analytiske evner? Så er det dig vi søger hos Washpower.
Som økonomielev bliver du en del af en ambitiøs internationalt vækstvirksomhed med højt til loftet. Du vil få en hverdag i en virksomhed med benene på jorden og i et trygt og afslappet miljø med flad organisation og stor rummelighed.

Hos os får du en spændende og udfordrende arbejdsdag, hvor du sammen med det øvrige økonomiteam vil komme til at arbejde med mange forskelligartede opgaver indenfor økonomi.

Vi tilbyder dig

En 2-årig uddannelse hvor du vil lære alt om:

  • Fakturering og bogføring
  • Afstemning af økonomiposter
  • Måneds- og årsafslutningsprocesser
  • Løn- og personaleadministration
  • Budgetter

Du får en hverdag hvor der altid er hjælp og støtte at hente, og hvor du får mulighed for at arbejde både selvstændigt, med frihed og egne ansvarsområder.

Vi forventer

Som person er du:

  • Motiveret og har en positiv tilgang til tingene, samt yder en indsats for at tilegne dig den nødvendige faglighed og kompetencer.

Fagligt skal du:

  • Have afsluttet relevant uddannelse på enten HHX/EUX/ STX/HF eller forventer at afslutte i sommeren 2023
  • Mestre dansk og engelsk i skrift og tale
  • Have flair for IT

Læs her hvad din kommende kollega Cecilie fortæller:
“Jeg elsker at komme på arbejde hver dag. Det bedste ved at arbejde her er, at jeg har så stor frihed. Jeg sidder med mange store opgaver og fortrolige oplysninger. Jeg føler at så stort et ansvar kombineret med frihed gør, at jeg både udvikler mig og lærer meget hver dag.”
Elevpladsen er med start enten nu eller senest til sommer 2023. Har du spørgsmål omkring elevpladsen, så kontakt endelig CFO Chrestina Stauersbøl på 28 80 00 11 eller cs@washpower.com.

Kort om Washpower
Siden 2016 har Washpower formået at implementere automatiske vaskeløsninger på mere end 30 markeder, og mere end 1.200 vaskerobotter effektiviserer og forbedrer arbejdsmiljøet hver dag i landbruget verden over.

Hovedadressen med egen produktion ligger i Glyngøre, med ca. 40 medarbejdere, kontor i både USA og Kina, og med et stærkt forhandlernetværk som løbende udbygges.